07 Erotisk fortælling: Kortene de næsten lagde væk

Efter ti år sammen vidste Sara og Tom præcis, hvordan en almindelig aften sluttede: børnene sov, opvaskemaskinen summede, og de forsvandt hver især ind i deres egne skærme. Et parspil vendte denne almindelige aften til en erotisk fortælling, kun fordi Tom åbnede et skab, før Sara nåede sin telefon, og fandt kortspillet, de aldrig havde brugt.

[En helt almindelig aften, ét spørgsmål ad gangen]

Sara havde foldet det ene ben ind under sig i sofaen. Tom sad i den anden ende, tommelfingeren svævende over telefonen.

"Vent," sagde han.

Hun kiggede op. "Det lyder mistænkeligt."

Han åbnede den nederste skuffe i skænken. Bag en stak batterier lå en smal æske, stadig pakket ind i klar folie.

Sara grinede, da hun genkendte den. "Vi starter altså ikke på det der klokken halv elleve."

"Vi kan tage ét kort."

"Det siger folk altid, før de mister to timer til et brætspil."

"Så mister vi to timer sammen."

Det fik hende til at lægge telefonen med skærmen nedad.

De havde købt parspillet en sjælden lørdag eftermiddag uden børn. Dengang føltes det som at købe et løfte. Hjemme røg æsken i skuffen og ventede på en aften, hvor de ikke var så trætte og distraherede.

Tom pillede folien af. Det første kort bad dem nævne det sjoveste sted, de nogensinde havde kysset.

"Supermarkedets parkeringsplads," sagde Sara.

"Det var da ikke sjovt."

"Du ramte alarmknappen med albuen."

"Bilen gav bare moralsk opbakning."

Hun grinede mere, end joken egentlig fortjente. Det føltes godt alligevel.

Næste kort sagde, de skulle holde øjenkontakt i tredive sekunder. Sara lagde mærke til det grå ved Toms tindinger, trætheden under øjnene, og hvordan hans mund blødte op, når han ikke prøvede at være sjov. Halvvejs igennem havde hun lyst til at kigge væk. Han rakte ud over afstanden mellem dem og lagde sin hånd over hendes.

Kortene blev mere personlige. Nævn noget, din partner gør, der stadig tænder dig.

"Du først," sagde Sara.

"Når du gør dig klar og tror, jeg ikke kigger."

"Hvad gør jeg?"

"Som regel kæmper du med en ørering."

"Det tænder dig?"

"Det er koncentrationen."

Varme bredte sig over hendes bryst. Hendes svar kom mere tøvende.

"Når du tager styringen uden at gøre et stort nummer ud af det. Booker barnepigen. Lægger en plan. Siger, 'Lad mig tage den.'"

Tom betragtede hende nøje. "Jeg troede, du hadede at blive fortalt, hvad du skal gøre."

"Jeg hader at blive styret. Det er ikke det samme."

Rummet blev stille omkring den lille sandhed.

Et andet kort spurgte efter et ønske, de aldrig havde sagt højt. Sara var tæt på at foreslå, de sprang det over. Den gamle refleks dukkede op: lav en joke, kom videre, hold det hele behageligt.

Tom vendte kortet. "Jeg starter."

"Nogle gange vil jeg have, at du siger præcis, hvad du vil. Ikke antyder. Ikke håber, jeg opdager det. Bare sig det."

Sara følte sig blottet, selvom han havde indrømmet noget om sig selv.

"Jeg siger da, hvad jeg vil."

"Du siger, hvad der skal gøres."

"Det er ikke det samme."

"Præcis." Der var ingen bebrejdelse i hans stemme.

Sara kiggede på telefonerne, der lå mørke på sofabordet. "Jeg vil gerne føle mig ønsket, før vi allerede ligger i sengen," sagde hun. "Ikke først, når alt andet er overstået. Ikke som om intimitet er den sidste opgave på listen."

Tom rykkede tættere på. "Du er ønsket."

"Det ved jeg her." Hun rørte sin tinding. "Jeg føler det ikke altid her." Hun lagde hånden over brystet.

Han skyndte sig ikke at berolige hende. Han lyttede.

Spillet var begyndt som noget legende, men spørgsmålene skabte et rum, de ikke selv havde kunnet lave.

Tom trak næste kort. I de næste fem minutter må I kun kommunikere gennem instruktioner.

Sara løftede et øjenbryn. "Det lyder farligt."

Hans smil var langsomt. "Du kan stoppe, når du vil."

Svaret betød mere end udfordringen. Hun nikkede.

"Kom her," sagde han.

Sara rykkede hen over sofaen, indtil hendes knæ rørte hans.

"Læg dine hænder på mine skuldre."

Det gjorde hun.

"Kys mig én gang."

Hun kyssede ham og forventede noget drillende. I stedet blev han siddende og lod hende bestemme, hvor længe ét kys varede.

Da hun trak sig væk, var hans vejrtrækning forandret.

"Din tur," sagde han.

Saras puls steg. Hun kunne bede om det. Det var pointen.

"Tag din trøje af."

Det gjorde han.

"Læn dig tilbage."

Han lænede sig mod puderne.

"Rør mig ikke endnu."

Hans øjne holdt fast i hendes. "Okay."

Hun stod mellem hans knæ. Måden, han så op på hende, fik hende til at føle sig set helt indefra og ud.

"Læg dine hænder på mine hofter."

Hans håndflader landede der, varme gennem hendes bukser.

"Træk mig tættere på."

Det gjorde han.

"Kys min hals."

Toms mund rørte stedet under hendes øre. Sara lukkede øjnene. Hun havde glemt, hvor hurtigt kroppen kunne svare, når tankerne ikke var tre rum foran.

"Igen," hviskede hun.

Han kyssede længere ned, så stoppede han. "Min tur," sagde han mod hendes hud. "Luk mit bælte op."

Hendes fingre rystede, mens hun adlød.

"Sæt dig på mit skød."

Hun satte sig over ham, et knæ på hver side. Han var hård under hende, og det direkte i det sendte varme mellem hendes ben.

"Sig, hvad du vil have."

"Det er ikke en instruktion."

"Det er det i aften."

Sara kiggede på ham. Ingen gætterier. Ingen beskyttelse i uklarhed.

"Rør mig under min bluse."

Hans hånd gled ind under stoffet og hen over hendes bare talje. Langsomt, så hun hele tiden kunne ombestemme sig, bevægede han sig højere op.

"Kys mig," sagde hun.

Han kyssede hende rigtigt denne gang, den ene hånd mod hendes ryg, den anden om hendes bryst. Sara gyngede én gang mod ham og hørte hans åndedrag stige.

"Hold mig tættere."

Det gjorde han.

De fem minutter måtte være gået. Ingen af dem tjekkede.

Senere, ovenpå, lå kortene spredt ved siden af to ubrugte telefoner. De elskede uden hast, men det mest intime var sket før soveværelset: pauserne, svarene, lettelsen ved at være præcis.

Bagefter hvilede Sara sit hoved på Toms bryst.

"Vi havde ikke brug for nye ting," sagde hun.

Tom tegnede en streg langs hendes skulder. "Bare nye spørgsmål."

Om morgenen lagde Sara kortspillet tilbage i skænken, men ikke i den nederste skuffe.

De lod også telefonerne blive nedenunder næste aften.